Book en informationsspecialist
Vi tilbyder præsentationer, kurser og personlig vejledning til konkrete informationssøgninger inden for dit område.
Læs om vores kurser og oplæg
Book en generel introduktion til vores services og tjenester. Fysisk eller online.
Vi tilbyder en generel introduktion til bibliotekets tilbud til alle ansatte i ministerier, departementer og styrelser samt råd og nævn.
Præsentationen indeholder de vigtigste pointer leveret på blot 15 minutter efterfulgt af tid til spørgsmål.
Vi tilbyder et tilpasset oplæg omkring et valgfrit emne. Det kan for eksempel være en præsentation af vores services og de databaser og onlineressourcer, som vi tilbyder adgang til, samt hvordan de kan benyttes til specifikke opgaver.
Endelig kan vi supplere med eksempler på, hvad vi tidligere har fået af spørgsmål fra dit ministerområde.
Præsentationen varer typisk 30 minutter.
Bestil en session med en informationsspecialist - for eksempel i forbindelse med et nyt projekt eller en litteratursøgning.
Informationsspecialisten kan, foruden at have adgang til en hel vifte af licensbaserede databaser, bidrage med biblioteksfaglig erfaring, databasekendskab og søgeteknisk sparring.
Vi tilbyder mulighed for køb af specialtilpassede kurser. Beskriv dit behov og emne, så vender vi tilbage og aftaler forløb og pris.
Generelle kurser
Har du brug for generelle e-læringstilbud i for eksempel informationssøgning, databasesøgning, så tag et kig på kursusportalerne LearningLib. og Coursera.
LearningLib er en fælles digital platform for Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker i Danmark, Norge og Sverige.
Coursera udbyder online kurser på universitetsniveau i et samarbejde med adskillige universiteter verden over.
Du kan finde både betalingsfri online læring samt betalingsbelagte kurser på platformene.