Fagområder
De centrale fagområder er forvaltning, jura, økonomi, organisation og personaleadministration samt materiale vedr. generel og aktuel samfundsbeskrivelse.
Formål
”Det anskaffede materiale skal understøtte bibliotekets vision om at være den væsentligste informations- og dokumentationsleverandør til ansatte i centraladministrationen, samt bidrage til øget kvalitet og effektivitet i centraladministrationens arbejde. Biblioteket indsamler, registrerer, opbevarer og tilgængeliggør publikationer fra visse statslige myndigheder. Disse myndigheder omfatter ministerier og styrelser samt råd og nævn" (jf. Cirkulære nr. 12 af 16. februar 2004).
Retningslinjer for anskaffelse:
Forvaltning
Dansk statsforvaltning og generel lokalforvaltning (kommuner og regioner).
Oversigtslitteratur, der beskriver svensk og norsk statsforvaltning samt materialer vedrørende EU-administration.
Jura
Alle juridiske emner vedrørende danske forhold. Dvs. at stort set alle udgivelser fra Danmarks Jurist- og Økonomforbunds Forlag samt Forlaget Thomson købes.
Statsret: al dansk statsretsmateriale købes samt udenlandsk i udvalg
EU-ret på udvalgte områder
International ret (som f.eks. folkeret)
Økonomi
Dansk offentlig økonomi samt materialer af generel økonomisk karakter.
Teoretisk økonomi og økonomimodeller i begrænset omfang.
Privatøkonomi i stærkt begrænset omfang.
Organisation og personaleadministration
Offentlig ledelse og personaleadministration. Organisationsteori og virksomhedsledelse i almindelighed.
Generel og aktuel samfundsbeskrivelse inden for emneområderne:
Arbejdsmarkedsforhold, skat, miljø og energi, politik, sundhed, uddannelse, forskning samt andre fagområder af interesse for centraladministrationen.
Materialer inden for ovennævnte områder anskaffes i det omfang emnerne behandles mere generelt, - forvaltningsmæssigt, administrativt, juridisk og økonomisk. Kun i mindre omfang på det specifikke fag-faglige niveau.
Sprog
Dansk, svensk, norsk (skandinavisk), engelsk og andre sprog, når det er fagligt relevant.
Geografi
Danmark, Skandinavien, EU (Europa) og andre lande når det har særlig faglig relevans.
Materialetype
Indholdet er afgørende ved anskaffelse og derfor anskaffes materialer i både trykt og elektronisk form.
Materialevalgskilder
Dansk bogfortegnelse, nyhedslister fra andre biblioteker, forlagskataloger fra danske og udenlandske udgivere samt nyhedsmedier.
Brugerindflydelse
Brugerne opfordres til at komme med forslag om anskaffelse af materiale, også selv om det ligger uden for de emneområder, biblioteket dækker. Forslag til indkøb
Materialevalgspolitikken er vedtaget i 2008